Medarbejdere
Opgaverne hos PrimeTime Kommunikation er så forskellige som vores kunder. Derfor har vores medarbejdere også vidt forskellige uddannelser og erfaringer med sig, når de kommer til bureauet.
Vi tæller tidligere journalister fra landets dagblade, elektroniske medier og lokalmedier. En del medarbejdere har læst kommunikation eller statskundskab på landets universiteter. Flere har beskæftiget sig med politik på højt plan, på Christiansborg og i EU eller siddet som kommunikationschefer i virksomheder og organisationer.
Mange har årelang erfaring fra andre bureauer, hvor vi har rådgivet ledelsen i store og små virksomheder om strategisk kommunikation, krisehåndtering og pressearbejde.
Og så har vi til sammen fordybet os i så forskellige områder som international konfliktløsning, fagbevægelsen, retorik, kreativ idéudvikling, psykologi, moderne kultur, events, teaterverdenen, kønsforskning, fundraising og kampagner.
Hvis du vil vide mere om PrimeTime Kommunikation, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Peter Sterup: ps@primetime.dk