Kommunikation der virker
Når virksomheder og organisationer kontakter et PR- og kommunikationsbureau, er det oftest med et ønske om at blive mere synlige – at vinde mediernes opmærksomhed og få den omtale, virksomheden fortjener.
Pressearbejdet er den del af vores rådgivning, vi plejer at kalde ’dogme-kommunikation’. Og det er en ganske vigtig del. Det er her, vi beviser vores forståelse for den vinkling, der gør en historie interessant for journalisterne. Det er også her, vi bruger vores viden om de praktiske – og meget forskellige – arbejdsgange ude i mediehusene.
’Strategisk kommunikation’ kalder vi til gengæld den del af vores rådgivning, der danner fundamentet for pressearbejdet. Her identificerer vi sammen med kunden de budskaber og historier, der bedst støtter virksomhedens forretningsmæssige mål og værdier.
Det kræver viden om kundernes forretning, marked og de særlige forhold, der omkranser enhver virksomhed. Derfor opbygger vi gerne et tæt, personligt forhold til vores kunder. Det giver nu engang de bedste resultater – og så er det med til at skabe den uhøjtidelige og ligefremme atmosfære, der præger PrimeTime Kommunikation.
Vi er til stede for vores kunder, og så er vi til at få fat i. Døgnet rundt og året rundt.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Peter Sterup:
ps@primetime.dk