PR- og kommunikationsvirksomheden PrimeTime Kommunikation A/S fastholder de seneste års solide vækst ind i 2009. PrimeTime Kommunikation A/S har således i regnskabsåret 2008/2009 oplevet fortsat tilgang af kunder og opgaver, udvidet antallet af medarbejdere, øget omsætningen med mere end 25 procent og fordoblet overskuddet efter skat .
PrimeTime Kommunikation A/S, der fra 2004 til 2007 voksede næsten 200 pct., fortsætter væksten ind i 2009. Årets resultat for regnskabsåret 2008/2009 viser en vækst i omsætningen på over 25 procent og en fordobling af resultatet samtidig med, at antallet af medarbejdere fra 2008 til 2009 også er forøget.
Den udvikling er, ifølge adm. direktør Peter Sterup, resultatet af en velfungerende organisation med meget kompetente medarbejdere, en solid tilgang af nye kunder til kerneprodukterne, en generelt øget interesse fra både nye og eksisterende kunder for at tænke i samlede kommunikationsløsninger med strategisk sigte samt et vedvarende fokus på at holde omkostningerne nede.
”Vi har haft en betydelig tilgang af kunder fra såvel erhvervslivet, offentlige kunder og organisationer til vores kerneydelser som PR, medietræning, Public Affairs, omdømmeanalyser og bladproduktion. Men samtidig vokser interessen – hos både nye og eksisterende kunder – for at kombinere flere af vores kerneydelser og arbejde mere strategisk med kommunikation og samlet omdømme”
For yderligere at underbygge forretningen har PrimeTime Kommunikation A/S senest ansat tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger , mens den tidligere direktør i Københavns Lufthavne Merete Rønde er indtrådt i bestyrelsen sammen med Thomas Schmidt Jørgensen, der i efteråret 2008 blev ny direktør og partner i virksomheden.