PlanBørnefonden

PlanBørnefonden

FN har opstillet 17 verdensmål og hurra for det.

Men hvad nytter det egentlig, når verden alligevel er på slingrekurs mod afgrunden, og bæredygtig udvikling er en by i Rusland? Det er Esben Bjerres synspunkt, og derfor har PlanBørnefonden i en ny podcast-serie sendt ham ud i verden for at lade sig overbevise om, at verden bliver bedre – og at der faktisk er ting, man selv kan gøre for at imødegå de 17 målsætninger.

Primetime har udviklet koncept og podcast, produceret en række teasere til sociale medier og bistået i det redaktionelle arbejde. Da PlanBørnefonden bad Primetime levere et bud på, hvordan man serverer et tungt emne på en let måde, faldt valget på en podcast, fordi mediet i højere grad end noget andet digitalt medie kan fastholde opmærksomhed og gå i dybden med emner, der kan bære det.

‘Optimisten’ lå nummer 1 på iTunes’ hitliste i den første uge, den blev udgivet, og slog således bl.a. ”Mads og Monopolet” og andre populære radioprogrammer fra etablerede medier som DR og Radio 24syv.